AnnonceLuk annonce




Sommerlejr til søs

13-07-2020

I dag drog 16 unge af sted på togt med skonnerten Fylla. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I dag sejlede Red Barnet Kalundborg af sted med 16 unge, der skal på sommerlejr på skonnerten Fylla, der har ligget i Kalundborg Havn siden sidste uge. Familierne til de unge, der skulle af sted, vinkede ivrigt fra kajen.

Mandag blev kursen sat for 16 unge mennesker, der sejlede af sted på togt mod Fyn med skonnerten Fylla. Syv piger og ni drenge i alderen 13 til 17 sejlede mandag eftermiddag fra Kalundborg Havn. Skonnerten Fylla er et undervisningsskib med en besætning på tre. Det er Skipper, en styrmand og en matros. På togtet underviser besætningen de unge i livet til søs og lærer dem alverdens maritime udtryk. De unge deltager i alle rutiner på skibet, så som sejlads, rengøring og madlavning. Red Barnet har 6 frivillige med på togtet, der alle har ansvaret for hver sin gruppe, som de hver især er primær voksen for på hele togtet, der varer indtil fredag.

Inden påmønstring mandag i Kalundborg Havn havde de unge været samlet hele formiddagen, hvor de bl.a. havde snakket sikkerhed og gennemgået forskellige procedurer ombord på skibet. 

Stort behov for hjælp til udsatte familier 

Den økonomiske baggrund for, at Red Barnet kan afholde de mange lejre i 2020 er, at Arbejdsmarkedets FerieFond (AFF) dækker 70% af lejrenes udgifterne. Der stilles fra AFF betingelse om, at familielejrene skal være for familier, hvor forældrene er på kontanthjælp, SU eller integrationsydelse. Lejre er for børn og unge fra økonomisk trængte hjem. Red Barnet Kalundborg har ydermere fået et tilskud til lejrene fra en lokal fond på 75.000 kr. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0