AnnonceLuk annonce




Unge åbner eget firma

17-11-2018

En del af de unge fra det nye firma 'Y-Camp'. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En gruppe unge mellem 15 og 20 år fra Klosterparkvejskvarteret har startet deres egen virksomhed ’Y-Camp’. Formålet er at styrke de unges arbejdsfærdigheder og give dem kendskab til de grundlæggende normer og spilleregler der gælder på arbejdsmarkedet.

En gruppe unge mellem 15 og 20 år, har i tæt samarbejde med Tryghed og Trivsels boligsociale projekt i Kalundborg, oprettet den socialøkonomiske virksomhed Y-Camp”, med ejerskabet forankret i ungegruppen.

Det er Ahmed Bichtaoui og Henrik Lykke fra Tryghed og Trivsel der i samarbejde har udviklet ideen til en anden måde at have et fritidsjob på.

Der er ni unge med i det nye firma ’Y-Camp’, som tilbyder stort set alle former for forefaldende arbejde, det kan være oprydning, bilvask, sørge for at vande blomster på kontorer, havearbejde, feje fortov, ja mulighederne er mange, og det nye firma tilbyder ydelserne til både firmaer og private.

Fordelen for især virksomheder er en langt større fleksibilitet i opgaveløsningen, og at afregningen sker efter faktura og ikke ansættelse.

Formålet er at styrke de unges arbejdsfærdigheder og give dem kendskab til de grundlæggende normer og spilleregler der gælder på arbejdsmarkedet. De unge skal lære at tage og dele ansvar.

”De kommer til at vokse så meget som personer ved sådan et projekt her, og de skal lære at man skal kæmpe for tingene, intet kommer af sig selv,” fortæller Ahmed Bichtaoui, der er en af ide-mændene bag det nye projekt, og som selv har haft flere virksomheder.

Deltagerne klædes på til efterfølgende at kunne starte egen mikrovirksomhed og fungere som rollemodel for andre unge i mål- og aldersgruppen.   

De unge som fra ’Y-Camp’ har været samlet flere gange for at få alle regler og detaljer på plads, og i denne uge var de så samlet for at underskrive kontakt og samarbejdsaftale og er klar til at springe ud som selvstændige erhvervsdrivende.

Henrik Lykke har på forhånd været rundt til flere forskellige virksomheder og har lavet aftaler, så de unge har noget at starte ud med, efterfølgende skal de selv finde kunderne, stå for markedsføringen og lave regnskaber.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0