AnnonceLuk annonce




Ung mand truede personalet på bosted

24-07-2020

Af Jens Nielsen

Politiet blev onsdag formiddag tilkaldt til et bosted på Røsnæsvej i Kalundborg, hvor en ung mand truede personalet og havde kastet rundt med inventaret.

Onsdag formiddag kl. 11.13 anmeldte personalet på et bosted på Røsnæsvej, at en 17-årig ung mand hade været ophidset og udad reagerende over for personalet, hvorefter han stadig i ophidset tilstand havde forladt bostedet.

Flere patruljer, herunder en hundepatrulje, blev sendt mod området for at finde den 17-årige, som en patrulje traf i nærområdet kl. ca. 11.30.

Han var nu stille og rolig, så der blev således ikke brug for hundepatruljen til at lede efter ham.

Den 17-årige blev bragt retur til bostedet, hvor personalet var klar til at tage sig af ham igen.

Det viste sig, at han ud over sin truende adfærd også havde kastet lidt rundt med noget inventar.

Politiet vurderede, at der ikke var grundlag for nogen straffesag mod ham, så patruljerne fortsatte til andre opgaver, da den 17-årige var blevet afleveret.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0