AnnonceLuk annonce




Ung mand tilbød at betale kvinde for seksuelle ydelser

18-02-2019

Af Jens Nielsen

Ung mand tilbød 59-årig kvinde et seksuelt forhold. Politiet efterlyser 20-25 årig mand.

Lørdag formiddag, kl. 09.21 kontaktede en mand fra Høng politiet, fordi hans 59-årige mor, der også er fra lokalområdet, kort forinden var blevet antastet af en mand, der ønskede at have et seksuelt forhold til hende.

Kvinden var ude og gå en tur, da den yngre mand henvendte sig til hende.

Da hun afslog tilbuddet, foreslog manden at betale hende penge for den foreslåede seksuelle ydelse, men også det afslog kvinden, der ikke så, hvor manden forsvandt hen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Manden beskrives som: Dansk af udseende, 20-25 år, cirka 175-180 cm høj, spinkel af bygning, kort hår og iført mørk jakke og mørke bukser.

Politiet forsøger nu at få manden identificeret og efterlyser vidner, der har set manden i området. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0