AnnonceLuk annonce




Ung mand styrtede ned fra lift

10-01-2019

Af Jens Nielsen

En ung mand styrtede onsdag lige over middag, ned fra en lift i forbindelse med noget arbejde i en industrihal.

Onsdag lige efter middag fik politiet en melding om en arbejdsulykke, hvor en mand var kommet til skade efter et fald. Det viste sig, at en 19-årig mand fra Svebølle var kørt op med en lift til en højde af ca. 3 meter under sit arbejde i en industrihal på Frederiksvej i Gørlev.

Der opstod af ukendte årsager en defekt i liften, så den ikke kunne køre ned igen. Den 19-årige kravlede derfor ned via liftens teleskoper, men mistede herunder fodfæstet, så han faldt ned på et betongulv.

Han blev indbragt til skadestuen i Slagelse, hvor han blev indlagt til behandling på mistanke om flere knoglebrud samt hjernerystelse.

Politiet har optaget rapport om uheldet, som nu skal undersøges nærmere i samarbejde med Arbejdstilsynet for at kunne afgøre, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0