AnnonceLuk annonce




Ung mand får 7 måneders fængsel

28-06-2019

f Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

En 22-årig mand fra Kalundborg blev i går idømt syv måneders fængsel for et knivoverfald i Kalundborg i oktober 2017, skriver sn.dk

Søndag den 8. oktober 2017 rykkede politiet ud til et knivstikkeri på Klosterparkvej i Kalundborg, hvor en 24-årig mand var blevet stukket i læggen.

Dengang tilbage i 2017 udtalte vagtchef Lars Galasz til Ekstra Bladet, at forurettede ikke ville samarbejde, hvilket heller ikke har været tilfældet i forbindelse med retssagen. 

Den 24-årige forurettede har nemlig valgt at udeblive fra Retten fire gange til trods for, at Retten i Holbæk havde besluttet at han kunne afgive forklaring fra et hemmeligt sted gennem video, skriver sn.dk

Forsvareren mente, at hendes klient på det grundlag skulle frifindes, men Retten I Holbæk idømte den sigtede den 22-årige mand syv måneders ubetinget fængsel. Han udbad sig betænkningstid om, hvorvidt han ønsker at anke dommen, skriver sn.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0