AnnonceLuk annonce




Undervisning by Night

03-11-2019

Privatfoto

Torsdag aften dansede over 80 mennesker stomp i Allikelunds kantinen som afslutning på den første aften af i alt seks By Night-arrangementer. Forinden havde Allikelund dannet ramme om åben aftenundervisning. 

Rektor Karen Marie Christensen fortæller, at det nye tiltag bidrager til at åbne skolen op for byens borgere, familie og venner: 

”Vi har haft en rigtig god aften med glade elever, medarbejdere og gæster fra lokalområdet. De gæster, som jeg nåede at talte med, gav udtryk for, at de eller deres børn overvejede at gå på Allikelund, og derfor var kommet for at lære skolen bedre at kende.”

Karen Marie fortæller, at hun håber på endnu flere gæster næste gang, de holder Allikelund by Night - Den sidste torsdag i november: 

”For mig personligt var det en skøn aften, først og fremmest at se alle eleverne i lidt anderledes rammer, et glimt af deres undervisning og sidst men ikke mindst en fællesoplevelse med stomp.’’

Torsdag aften summede det af liv og energi i klasserne på Allikelund. I kemi på HTX underviste Houssein i, hvordan man kan fremstille sæbe og shampoo. Her kom bl.a. 5 friske unge fra 10.klasse og deltog - Og de så i den grad ud til at nyde det. På EUX havde eleverne travlt med at arbejde med modellen Business Model Canvas – En hel forretningsplan illustreret på et stykke papir. Deres underviser Ole havde været så venlig at tage chips med, og det var endda de økologiske. I klasseværelset ved siden af kunne man opleve Anne Mette undervise EUD/EUX i engelsk med fokus på virksomheden Walt Disney. Anne Mette satte fokus på Walt Disney som et amerikansk multinationalt massemedieselskab - Et varemærke, der forbindes med alt fra computerspil til teenagekomedieserier. Aftenens opgave gik ud på, at eleverne skulle designe en plakat om Disneys historie og produktportefølje. Senere skulle eleverne Holde et oplæg med afsæt i deres arbejde.

På HTX i Teknologi B blev der arbejdet med design og fremstilling af katapulter. Og i en anden klasse på HTX var der undervisning i puls, krop og blod, og da det jo var Halloween, havde flere valgt at klæde sig ud. Bl.a. var deres normale underviser Susi forsvundet – så dr. DrosophilaMelanogaster, havde overtaget undervisningen. Ved siden af dr. Bananflue var elever fra 3.g HTX i gang med at skrive på en større rapport i et af deres A fag Digital Design og Udvikling.

Aftenen sluttede af i kantinen, hvor Peter Glahn, som ejer virksomheden Stomp Up Front, kom og fik det hele til at svinge. Han leverede et powerbeat og top energisk underholdningsindslag, hvor alle, både gæster, elever og undervisere, var involveret med slagtøj og rytmer. En fantastisk måde at slutte en hyggelig aften med undervisning af på. 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0