AnnonceLuk annonce




Ukrudtsbrænder satte ild i sportshal

31-05-2021

Mandag eftermiddag gik der ild i Rørbyhallen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Brug af en ukrudtsbrænder var mandag eftermiddag skyld i, at der gik ild i Rørbyhallen.

Brandfolk fra Kalundborgstationen under Vestsjællands Brandvæsen blev mandag eftermiddag kl. 13.25 kaldt til brand i Rørbyhallen, hvor der var konstateret røg fra den ene gavl.

Brugen af en ukrudtsbrænder langs hallens ene gavl, havde sat ild i træværket under facadebeklædningen.

Brandfolkene fik hurtigt slukket branden, men blev nødt til at tage to sektioner af hallens facadebeklædning af, for at komme ind til det træværk som der var ild i.

For at sikre sig at branden var helt slukket, blev brandstedet undersøgt med et termisk kamera inden brandfolkene kunne returnere til stationen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0