AnnonceLuk annonce




Hyggelig Halloween i Birkegårdens Haver

12-10-2016

Halloween i Birkegårdens Haver i efterårsferien.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Halloween i Birkegårdens Haver betyder hygge, men også gys og masser af aktiviteter. Fra lørdag den 15. oktober til lørdag den 22. oktober slippes hekse, spøgelser og ikke mindst 150 eventyr græskarfigurer hver dag løs.

I efterårsferien er der hygge og uhyggelige aktiviteter i Birkegårdens Haver for børn og barnlige sjæle.

Hos Birkegårdens Haver har man høstet i hundredevis af flotte græskar, og i efterårsferien kan børn udskære deres egne græskarlygter, og to gange om dagen vil de mest fantasifulde lygter præmieres. Det er gratis at udfolde sine kreative evner i græskarskæring. De færdige græskarlygte udstilles i haven, med mindre man gerne vil have den med hjem, så kan man betale for dem, og få dem med hjem.

Merry Sørensen har i månedsvis været i gang med at udtænke nye idéer og ikke mindst kreere nye flotte klæder til mindst 150 halmfigurer med græskarhoveder. Du kan bl.a. møde De syv små dværge, Snehvide – og fine japanske damer i flotte japanske dragter – alle de kendte H.C. Andersen eventyr står som senerier i efterårshaverne. Er man ikke bange for spøgelser, kan man gå på opdagelse i spøgelseslabyrinten i laden. Der afsløres dog ikke for meget, og der er også en mindre uhyggelig labyrint til de mindre børn, så alle kan være med.

Alt fra spøgelsesjagt, græskarskæring til ”ram en flagermus” finder man i Tumlegården. Udendørs kan man ride på æsel, tage familien med på skattejagt eller køre på ATV. Sædvanen tro tænder man op i bålet om eftermiddagen, hvor der kan bages snobrød.

Åbningstider i efterårsferien:
Lørdag den. 15. oktober til lørdag den. 22. oktober fra kl. 11-17. Lørdag den. 22. oktober dog åbent til kl. 19. Se program, tilmelding og priser på hjemmesiden: www.birkegaarden.dk

 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0