AnnonceLuk annonce




Uhygge på Røsnæs Fyr

16-10-2019

Masser af uhygge på Røsnæs Fyr i denne uge. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

I efterårsferien, til og med fredag, er der masser af uhygge på Røsnæs Fyr. Medarbejderne under Bo & Aktivitet i Kalundborg Kommune, som passer Café Fyret har pyntet op, og er klar med en konkurrence for børn.

Sidste års succes med Halloween uhygge på Røsnæs Fyr bliver også gennemført i år, og ifølge Linda Sander fra Bo & Aktivitet har der allerede været mange børn og voksne forbi Røsnæs Fyr i starten af denne uge.

Sidste år var det heksen Helga som skabte uhygge i området ved fyret, men i år har hun desværre ikke mulighed for at deltage, derfor har medarbejderne fra Bo & Aktivitet, der i hverdagene passer Café Fyret, selv pyntet op og lavet en konkurrence, som består af ni ’skrækkelige’ spørgsmål, placeret på forskellige poster på det yderste Røsnæs.

Besvarelserne afleveres i Caféen og så er der en lille belønning. Her kan man også gætte på hvor mange edderkopper der er i et glas, og være heldig og vinde en hemmelig gave.

Den uhyggelige aktivitet på Røsnæs Fyr varer til og med fredag, alle dage fra kl 11-15.

Café udstilling og fyret har også åbent lørdag/søndag kl 11.00 til 16.00 inden der lukkes ned for denne sæson. I weekenden er det Røsnæs Udvikling- og Beboerforening som passer Cafe Fyret.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0