Uheld: Sort is i rundkørsel
11-01-2021En lastbil kørte galt i rundkørslen ved Bjergsted mandag morgen. Foto: Jens Nielsen
Af Jens Nielsen
En lastbilchauffør blev overasket over sort is i rundkørslen ved Bjergsted mandag morgen. Den store lastbil kørte af vejen og måtte trækkes fri.
Selv om termometeret viser plusgrader, så kan der godt være frost i vejbanen, det måtte en lastbilchauffør sande mandag morgen.
Da han kørte gennem rundkørslen på rute 23 ved Bjergsted, var der isglat og han havde ingen mulighed for at styre det store køretøj ud af rundkørslen. Lastbilen fortsatte lige frem, nedlagde en lysmast og trækker og sættevogn knækkede sammen.
Et bjergningskøretøj blev tilkaldt til at trække den store lastbil fri. Imens arbejdet stod på, var trafikken fra Jyderup mod Kalundborg stoppet, og det gav en lang kø tilbage mod Jyderup.