AnnonceLuk annonce




Udtaget til Verdensmesterskabet

11-01-2018

Af Jens Nielsen

Simon Dalsgaard fra Høng er udtaget til U18 verdensmesterskaberne i Ju-Jitsu, der afholdes i Abu Dhabi i marts måned.

Der venter 16-årige Simon Dalsgaard fra Høng en kæmpe oplevelse til marts, han skal nemlig repræsentere Danmark ved U18 Verdensmesterskaberne i Ju-Jitsu, som afholdes i Abu Dhabi.

Der var rift om pladserne, da der kun er plads i budgettet til seks kæmpere, så Simon var særlig glad, da han på en træningslejr i Sverige sidste weekend kunne få beskeden om at han var blandt de få udtagne kæmpere.

Simon har trænet Ju-Jutsu i Høng siden hans forældre var med til at starte Høng Ju-Jutsu klub for knap otte år siden.

Simon Dalsgaard var også udtaget til verdensmesterskaberne sidste år, her blev det til en fornem 11. plads blandt de 23 deltagere.

Simon vandt en flot bronzemedalje ved Europamesterskaberne i efteråret.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0