AnnonceLuk annonce




Udstilling om Den Frivillige Luftmeldetjeneste

27-09-2019

Senior medlemmer i HVE 220 og Bjergsted Lokalhistorisk Arkiv er klar med en udstilling om den frivillige luftmeldetjeneste i denne weekend. Udstillingen afholdes i Svebølle.

På Saltoftebakken højt over Svebølle står et forladt flyobservationstårn.

Fra 1934 til 2004 blev tårnet bemandet af personel, flest fra lokalområdet. I 1934 hed ”korpset” Den frivillige luftmeldetjeneste, i 1953 blev navnet ændret til Flyverhjemme-værnet og ”korpset” blev en del af Hjemmeværnet, der var nyoprettet i 1949.

Før og under besættelsen blev ”korpsets” flyobservationer videregivet til centraler i de større byer, så byernes redningstjenester og politi kunne aktivere luftalarmer, når fly blev observeret. Det var signalet til alle om ”nu er det tid til, at gå i beskyttelsesrummet”. Efter besættelsen var opgaven for ”korpset ændret til, at observere og rapportere lavtgående fly, for de kan ikke observeres på vore radarstationer. Efter år 2004 var det slut med observationer og Flyverhjemmeværnet fik nye opgaver, så de er stadige aktive, f.eks. flyvende enheder og sikringstjenester.

For at hædre de personer, der gjorde/gør tjeneste i ”Flyverhjemmeværnet” og samtidig fejre ”korpsets” 85års jubilæum, som det ældste korps i Hjemmeværnet, har Bjergsted Lokalhistorisk Arkiv og seniorpersoner i Flyverhjemmeværnseskadrille HVE 220 samarbejdet om at vise ”korpsets historiske effekter og udstyr i en udstilling.

Det sker lørdag den 28. september klokken 10-16 og søndag ligeledes kl. 10-16.

Du kan finde udstillingen på denne adresse: Åvangen, Centervej 13, 4470 Svebølle.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0