AnnonceLuk annonce




Udsat for vold efter værtshusbesøg

10-09-2018

Af Jens Nielsen

48-årig mand udsat for vold efter værtshusbesøg i Høng. Politiet har anholdt to mand.

Fredag aften kl. 18.51, anmeldte en 48-årig mand fra Høng, at han efter et værtshusbesøg på Hovedgaden i Høng, var blevet overfaldet af to andre mænd.

Det viste sig, at den 48-årige under ophold på et værtshus havde diskuteret med et par andre mænd om en spillemaskine. Da han gik hjem, blev han pludselig opsøgt af de to andre mænd, som sparkede ham og tog en lerkrukke, som de slog ham i hovedet med.

Den 48-årige blev bragt til skadestuen til behandling for en flænge, og politiet anholdt to mænd på 38 og 40 år fra Høng for vold.

De blev efter afhøring til sagen løsladt og kan nu forvente at blive indkaldt til et retsmøde.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0