AnnonceLuk annonce




Udenlandsk butikstyv bliver muligvis udvist

03-01-2019

En udenlandsk butikstyv blev onsdag anholdt i forbindelse med et tyveri i Føtex Kalundborg. Butikstyven bliver muligvis udvist.

Onsdag lige omkring middag anmeldte personalet fra Føtex i Bredgade, at de kort forinden havde tilbageholdt en udenlandsk mand, der havde stjålet en højtaler til ca. 600 kr.

Manden tog højtaleren og forsøgte at flygte igennem en låst nødudgang, men blev opdaget og tilbageholdt.

En patrulje kom til stedet og sigtede og anholdt en 41-årig mand fra Georgien. Manden havde været i selskab med en anden mand, men han var løbet fra stedet.

Den 41-årige blev taget med til politistationen, hvor udlændingeafdelingen overtog sagsbehandlingen. Manden fik afgjort sin sag med en bøde.

Politiet afventer nu en resolution fra Udlændingestyrelsen om, hvor vidt manden skal udvises af Danmark med et indrejseforbud i 2 år.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0