AnnonceLuk annonce




Ubudne gæster i julen

28-12-2020

Af Jens Nielsen

Antallet af indbrud hen over julen er rekord lavt, alligevel er der syv steder i Kalundborg Kommune som har haft ubudne gæster. Der er bl.a. stjålet et mindre pengeskab og smykker.

Tidligt om morgenen d. 23. december kl. 04.47 gik alarmen til en bolig på Lyngvangen i Kalundborg. Et vindue til soveværelset på bagsiden af huset var brudt op, og der har været færden i soveværelse og entre.

Umiddelbart er der intet stjålet.

Tre personer set på naboens overvågningskamera. Signalementer: A: Mand, iført mørkt tøj. B: Mand, iført mørkt tøj. C: Mand, iført mørkt tøj.

Ligeledes den 23. december, vågnede en beboer på Svends Alle kl. 03.50 i forbindelse med at et vindue blev brudt op. Anmelderen så tre skikkelser i gangen, som vedkommende råbte an, hvorefter de stak af til fods.

Heller ikke her fik gerningsmændene noget med sig.

Anmelderen beskriver de tre mænd som mørkklædte, almindelige af bygning og ca. 180 cm. høj.

Juleaften har der været indbrud i en villa på Lyngknuden i Kalundborg. Et vindue i et værelse er brudt op og der har været færden i hele huset. Fra stedet er der stjålet smykker.

Juleaften har der også været indbrud i en villa på Kystvejen i Kalundborg. En bagdør er i følge politiet knust for at gerningsmanden kunne komme ind. Hele huset er gennemrodet. Alarmen på stedet er aktiveret kl. 20.42 og der er stjålet et mindre gråt pengeskab indeholdende nogle pas.

Gerningsmænd fanget på kamera

To indbrudstyve blev fanget på et overvågningskamera i forbindelse med et indbrud på Røsnæsvej i Kalundborg juleaften.

Et bryggersvindue var brudt op og gerningsmændene havde været rundt i hele huset. Fra stedet er stjålet er kamera.

40-årig anholdt for tyveri

Den 25. december kl. 01.00 traf politiet en 40-årig mand fra Kalundborg ved et busstoppested ud for Gørlev Skole. Han var i besiddelse af ting, som senere viste sig at stamme fra et indbrud begået på Tornager i Gørlev.

Det indbrud blev anmeldt kl. 01.41. Her var et vindue til udestuen opbrudt. Der var spor efter færden i hele huset. Der var stjålet En Ipad, tre Kay Bojesen fugle, et håndklæde, en vasketøjskurv, to toilettasker, og en Christel stjernetegnsfigur.

Den 40-årige blev efterfølgende anholdt på hjemmeadressen, hvor der på hans værelse lå et par arbejdshandsker og to koben. Sigtede blev kørt til Kalundborg politigård til afhøring og sagsbehandling og herefter løsladt.

Endelig har der været indbrud i et fritidshus på Banehaven i Høng, hvor en dør var revet op. Her er der ingen oplysninger om hvad der eventuelt er stjålet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0