AnnonceLuk annonce




Uddannelse: Færdig med skolen, og hvad så?

25-11-2019

Mange unge og deres forældre kikkede forbi for at få gode råd og uddannelse efter folkeskolen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En lang række af uddannelsesinstitutioner og virksomheder deltog mandag i en uddannelses- og lærlingemesse i Kalundborghallen. Målet var at vise de unge mulighederne efter folkeskolen.

Skoleelever fra de ældste klasser var sammen med deres forældre, inviteret til messe i Kalundborghallen, mandag sidst på eftermiddagen.

Mange ved, at danske virksomheder kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden og arrangørerne af uddannelses- og lærlingemessen, Kalundborgegnens Erhvervsråd og Kalundborg Kommunes UU Vejledning, håber på at messen kan være med til at give de unge et indblik i de mange muligheder for en uddannelse efter folkeskolen.

"Det er vigtigt, uanset hvad, at man som ung får mere uddannelse, end en grunduddannelse, der skal mere i rygsækken, på den måde får man flere muskler til at stå imod med gennem livet, og man fpår langt større muligheder for at begå sig på arbejdsmarkedet," sagde formand for Børn- og Familieudvalget, Karl-Åge Hornshøj Poulsen, (V) i sin velkomsttale da messen åbnede.

På messen kunne unge og deres forældre møde vejledere fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne, såsom gymnasier, efterskoler og de faglærte uddannelser samt en række lokale firmaer og deres lærlinge. 

Blandt de lokale firmaer som deltog på messen, var Glad på Slagelsevej, og her sagde autoforhandler Jacob Glad,

”Vi står lige nu og skal ansætte to lærlinge som personvognsmekaniker. Vi har fire lærlinge lige nu, hvor de to bliver færdige til næste år, og derfor har vi behov for to nye.”

Jacob Glad havde den af firmaets lærlinge, Nicolai Pedersen, med på messen, som kunne fortælle de interesserede skoleelever om hvad det vil sige at være mekaniker.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0