AnnonceLuk annonce




Tyveri ved højlys dag.

17-12-2019

Læserbrev:

Tyveri ved højlys dag 

På en måde er der tale om et udemokratisk tyveri ved højlys dag, at bestyrelsen i Kalundborg Symbiosen har besluttet at omdanne Kalundborg Symbiose fra en offentligt forankret forening til en privat forening. Det der er startet med stort bidrag og initiativ fra det offentlige, altså os alle sammen, med bidrag af mange skattekroner er nu overtaget af de store virksomheder i Kalundborg. Det er sket uden diskussion i kommunalbestyrelsen i Kalundborg, det er her det udemokratiske kommer ind. Kalundborg Symbiosen har sparet de store firmaer for mange millioner kroner.

Det har naturligvis spillet en væsentlig rolle, at foreningen har været i offentlig regi, da det har givet et ejerskab i befolkningen og mange skattekroner. Det er uklart, hvad der skal ske med Dansk Symbiosecenter. Et center som Kalundborg kommune og Region Sjælland har betalt millioner af kroner til. På den tekniske side er der et meget stort behov for udvikling af Kalundborg Symbiosen. Længe har man hvilet på laurbærrene og dem har der været mange af. Klimaudviklingen nødvendiggør omfattende initiativer for genbrug også i industriel sammenhæng. Men denne nødvendige udvikling har behov for et engagement fra offentlig side, som man nu på en måde har afskåret sig fra. 

Niels Erik Danielsen
Kommunalbestyrelsesmedlem



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0