AnnonceLuk annonce




Tyveknægte har haft travlt

16-02-2021

Af Jens Nielsen

Der har længe været meget få indbrud i hele Midt- og Vestsjællands Politikreds, men mandag har politiet modtaget fire anmelderser om indbrud i boliger og en bil, ligesom en 15-årig dreng er blevet taget for butikstyveri.

På Egens Kvarter og Glentehaven i Høng har der været indbrud i to forskellige villaer. Fælles for begge indbrud er, at alt er gennemrodet efter at vinduer er brudt op.

Politiet har endnu ikke et overblik over hvad der er stjålet.

Stjal dobbeltseng

På en landejendom på Urhøjvej i Bjerge er et vindue også blevet brudt op. Gerningsmanden eller mændene har været rundt i hele huset, som er gennemrodet.

Fra stedet er stjålet en projektor, en dobbeltseng, en fatboy, diverse nøgler, højtaler, lampe fra Ikea og dagligvarer, oplyser politiet.

På Melbygade i Kalundborg er en personbil forsøgt brudt op, formentligt med en skruetrækker, så låsen er blevet ødelagt.

Det var dog ikke lykkedes gerningsmanden at komme ind i bilen.

15-årig butikstyv

En 15-årig dreng fra Svendborg blev mandag sigtet for at stjæle en flaske Cuba Strawberry vodka til kr. 99,95 i SuperBrugsen i Gørlev.

Drengen havde lagt spiritusflasken i sin jakke og passerede sidste betalingsmulighed uden at betale og blev stadset ude foran supermarkedet.

Værge og sociale myndigheder underrettet, oplyser politiet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0