AnnonceLuk annonce




Truede politiet med peberspray og økse

12-11-2020

Af Jens Nielsen

37-årig mand blev onsdag aften anholdt efter at have skudt mod vinduerne i et hus og truet politiet med peberspray og en økse.

Onsdag først på aftenen fik politiet anmeldelse om, at en mand skabte utryghed på Gl. Rørbyvej ved at råbe og virke truende. En patrulje kørte til Rørby, hvor de traf en 37-årig lokal mand, som blev bortvist fra stedet.
Kl. 20.54 måtte politiet igen til Rørby, hvor den 37-årige havde truet fire mænd fra Polen, som opholdt sig i et hus på Gl. Rørbyvej.

Den 37-årige havde truet og skudt mod vinduerne på ejendommen, med hvad der senere viste sig at være et luftgevær, så ruden blev knust. Politiet kørte talstærkt til den 37-årige bopæl, hvor de traf den mistænkte hjemme.

Han havde en truende adfærd over for politiet, som han truede med en peberspray og en økse. Politiet tog alle forholdsregler, og kl. 21.25 blev den 37-årige anholdt uden dramatik.

Mandens bopæl blev ransaget, hvor der blev foruden øksen blev fundet et luftgevær. Han blev sigtet for trusler mod de fire mænd fra Polen, trusler mod politiet, våbenbesiddelse og hærværk mod huset, som fik knust ruder. Sagen blev vurderet juridisk, hvor der ikke blev fundet grundlag for at fremstille den sigtede i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Den 37-årige blev vurderet psykisk uligevægtig og indlagt til fornøden behandling.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0