AnnonceLuk annonce




Truede med at snitte kvinde i halsen

03-09-2020

Af Jens Nielsen

Kvinde blev udsat for trusler da hun ville hæve penge i en hæveautomat i Svebølle Centret.

Onsdag først på formiddagen anmeldte en 43-årig kvinde fra Svebølle, at hun følte sig utryg ved en anden kvinde, da hun stod ved en hæveautomat i Svebølle Centret, for at hæve penge.

Den fremmede kvinde havde uden grund overfaldet hende verbalt med diverse nedladende bemærkninger, ligesom kvinden truede med at snitte hende på halsen.

Kvinden havde dog ikke nogen kniv eller andet fremme og forsøgte i øvrigt at slå telefonen ud af hænderne på anmelderen, da hun ville ringe til politiet.

En patrulje kørte til området for at lede efter kvinden, der medbragte både en trolley, en hund og en øl i den ene hånd.

Patruljen forhørte sig ligeledes hos folk på gaden, men ingen havde set kvinden i området. Det lykkedes ikke politiet at finde kvinden i en sag, som efter politiets vurdering kunne være en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0