AnnonceLuk annonce




fire lokale foreninger for del i pulje fra Nordea-fonden

27-06-2019

Af Jens Nielsen

222 lokale foreninger landet over, har fået del i de 5,08 mio. kr., som Nordea-fonden har uddelt fra Lokalpuljen. Blandt dem er fire foreninger i Kalundborgområdet.

Fire foreninger i Kalundborgområdet har tilsammen fået 126.000 kr. fra Nordea-fondens lokalpulje, i alt har Nordea-fonden uddelt godt fem mio. kr., spredt over hele landet.

Løve-Ørslev 4 H har fået tildelt hele 90.000 kr. til en 4H Naturcampus, og dermed den forening som har fået det største tilskud fra fonden.

Raklev Gymnastik- og Idrætsforening har fået tildelt 16.000 kr. til spillertøj til U11 drenge.

Vor Frue Kirkes sommergospelskole har fået 10.000 kr., mens Føllenslev-Særslev IF – Fodboldafdelingen, også har fået tildelt 10.000 kr. til køb af fodboldudstyr.

Støtten fra Nordea-fondens Lokalpulje er på 25 mio. kr. årligt og kan søges af alle foreninger til det, de brænder for inden for sundhed, motion, natur og kultur., og som skaber aktiviteter, der bidrager til det lokale fællesskab samt involverer og er til glæde for mange i foreningen eller i lokalområdet. På www.nordea-fonden.dk kan man i løbet af 72 timer få en hurtig vurdering af ens projekt.

Nordea-fonden modtager gerne ansøgninger til Lokalpuljen, skriver de i en pressemeddelelse



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0