AnnonceLuk annonce




Trailersalg af alt fra grus-sten til træpiller og dyremad

13-04-2019

Johnny Johansson, indehaver af JMS Granit i Gørlev, læsser varerne på kundernes trailer. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

JMS Granit i Gørlev er en alsidig forretning, her kan købes alt i grus, sten og granit, til træpiller, brænde og dyremad til alle slags hobbydyr.

Rigtigt mange gør-det-selv folk kommer tit forbi JMS Granit på Krogvejen i Gørlev, for at hente et læs grus, granit eller en af de mange andre varianter som ligger på den store plads.

”Vi har alt i grus og sten, granit i mange farver og størrelser, jord, træflis, spagnum, dækbark, specieljord til græsplæner, ja faktisk er her næsten 40 forskellige slags,” fortæller Johnny Johansson, indehaver af JMS Granit i Gørlev.

De mange varianter sælges som trailersalg, dvs. at kunden selv kommer med sin trailer og får læsset lige den mængde som ønskes.

”Vi læsser det for kunden og vi har en vægt som traileren holder på, og så betaler man efter en kilopris, det kan ikke være nemmere,” siger Johnny Johansson.

Der er også mulighed for bare at hente grus i en spand hvis behovet ikke er så stort.

Er man ikke selv ejer af en trailer, leveres JMS Granit gerne varerne på adressen med firmaets trailer, som har den fordel i forhold til en stor lastbil, at den kan bakke helt ind i de fleste indkørsler.

Alt i brændsel

Ud over grus og sten handler JMS Granit også med alt i brændsel, lige fra træpiller i svensk kvalitet, til briketter, brænde og gas.

Træpillerne kan leveres i hele paller, men der er også mulighed for at komme forbi og bare købe et par sække.

I forretningen på Krogvejen har Johnny Johansson også et stort udvalg af dyrefoder til stort set alle hobbydyr, om det er mad til hunden, katten eller til hest, høns, ænder eller fuglefrø, ja så er JMS Granit leveringsdygtig.

”Stort set alle vores produkter er danske kvalitetsmærker, dyrene skal også have noget ordentligt mad,” siger Johnny Johansson.

JMS Granit findes på Krogvejen 22, Gørlev hvor der er flg. åbningstider, tirsdag-fredag 13 - 17.00 samt Lørdag 9 - 13.00



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0