AnnonceLuk annonce




Tour de France gennem Kalundborg Kommune

04-04-2019

Af Jens Nielsen

Der er en meget stor sandsynlighed for at verdens største cykelløb Tour de France i 2021 kommer gennem Kalundborg Kommune. Borgmester Martin Damm har i dag været til møde med den danske tour ledelse.

Borgmester Martin Damm (V) har i dag været til møde på Københavns Rådhus med den danske tour ledelse, sammen med borgmesterkollegaerne fra Odsherred og Holbæk.

Mødet har omhandlet ruten til 2. etape af Tour de France 2021, som starter i Roskilde og med mål i Nyborg.

Der er stor sandsynlighed for at ruten dermed kommer til at gå gennem Kalundborg Kommune når cykelrytterne kommer fra Odsherred og skal videre til Slagelse Kommune og Storebæltsbroen.

Ruten er endnu ikke fastlagt og skal i den sidste ende godkendes af de franske tour ledelse, men chancerne er meget store.

Når Tour de France starter i Danmark i sommeren 2021, bliver det med hele tre etaper på dansk jord. Åbningsetapen, Grand Départ, bliver en ca. 13 km lang enkeltstart rundt i det centrale København. De to efterfølgende dage afholdes yderligere to etaper i Danmark. 3. juli går ruten fra Roskilde til Nyborg via Storebæltsbroen, som kommer til at byde på sidevind og masser af spænding i feltet i alt 190 km, og altså med mulighed for at hele tourfeltet kommer gennem Kalundborg Kommune.

4. juli skal rytterne køre fra Vejle til Sønderborg, hvorefter Touren fortsætter i Frankrig.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0