AnnonceLuk annonce




Topmoderne vaskehal er snart klar

15-12-2018

Lars Larsen i det som bliver en stor topmoderne vaskehal. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Lips Autoteknik i Rørby er i gang med at udvide sit værksted og bygge en stor vaskehal. Fredag var der rejsegilde på byggeriet.

Bilister i Rørby området får fra d. 1. marts, mulighed for at vaske deres biler lokalt, Lips Autoteknik på Navervænget 2 i Rørby er godt i gang med at udvide, sit i forvejen store autoværksted, udvidelsen kommer også til at indeholde en vaskehal.

Håndværkerne har efterhånden været i gang et stykke tid, og nu er byggeriet nået så langt at bygningen er lukket og der er sat porte i, derfor var håndværkere, medarbejdere, venner og familie, fredag eftermiddag, inviteret til rejsegilde, hvor der traditionen tro blev serveret pølser og øl og vand.

Det er tredje gang at Lars Larsen, indehaver af Lips Autoteknik, udvider sin forretning siden han startede for seks år siden, denne gang bygges der tre porte mere, så den store værkstedsbygning bliver 50 meter lang og hele 800 kvadratmeter stor.

I de to porte nærmest det eksisterende værksted etableres et dækcenter.

Stor moderne vaskehal

I den yderste port etableres en helt ny offentlig vaskehal, som får sin egen indkørsel lige på hjørnet af Navervænget og Gl. Sorøvej.

Vaskehallen vil kunne vaske de helt store varebiler, som er op til 2,90 meter i højden og 2,5 meter i bredden. Ja selv en autocamper kan vaskes i anlægget.

Det er firmaet Wash Tech som skal levere vaskemaskinen, en maskine som opfylder de mest moderne og miljørigtige krav.

Vaskehallen får åbent alle ugens syv dage fra tidlig morgen til sen aften, og opføres også med et venterum hvor kunderne kan opholde sig mens bilen bliver vasket.

Vaskehallen skal stå færdig d. 1. marts 2019.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0