AnnonceLuk annonce




Togtrafikken forstyrret af flugtbilist

26-06-2019

Bilen kilede sig fast til skinnerne da en mand prøvede at flygte fra politiet. Foto: Michael Johannessen

Af Jens Nielsen

Tirsdag aften måtte der indsættes togbusser til Kalundborg da en flugtbilist troede han kunne stikke af fra politiet ved at køre på togskinnerne ved Jyderup.

Togtrafikken mellem Jyderup og Kalundborg blev tirsdag aften indstillet, fordi en bilist valgte at stikke af fra politiet ved at køre på togskinnerne. Flugten stoppede dog brat.

En mand midt i 30’erne forsøgte tirsdag aften at køre fra politiet. En patrulje ville have bilisten til at stoppe da han kom kørende på Sølystvej i Jyderup, men manden valgte at stikke af, men han nåede ikke langt.

Manden valgte nemlig at køre ind på togskinnerne ved bomanlægget i Jyderup, men bilen kilede sig fast på skinnerne, hvorefter manden flygtede til fods, men blev dog hurtigt indhentet af politiet, og anholdt.

Mens politi og redningsfolk arbejde på skinnerne måtte DSB indsætte togbusser fra Jyderup til Kalundborg.

Sporret var ryddet kort før midnat og togtrafikken er igen normal.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0