AnnonceLuk annonce




Tog til tiden

03-11-2018

Foto: Gitte Korsgaard

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk 

I denne weekend er der’Modeljernbanens Dag’ i Rynkevanghallen i Kalundborg. Det er Nordvestsjællands N – Modulklub, der står bag arrangementet, der kører for 2. år i træk i Kalundborg.

Hallen ved Rynkevangskolen er fyldt med modeltoge og mennesker, der er meget entusiastiske omkring deres hobby – nemlig modeltog. I dag og i morgen er nemlig ’Modeljernbanens Dag’ på Rynkevangskolen, og alle interesserede er velkomne til at komme forbi og se togbane, tog og meget mere.

Hallen er omdannet til en kæmpe togbane, opbygget af moduler fra de forskellige klubber, som deltager i arrangementet. Størrelsesforholdet er 1:160, de såkaldte N-modul. Foruden det store set up af N-modul banen var andre størrelsesforhold også repræsenteret, bl.a. Kalundborg Model Jernbane Klub med tog i 1:45, samt 1:87. Der bliver talt, som var det rigtige tog, der skulle køre, og man kommer hverken for tidligt eller sent. Man følger køreplanen - her er det tog til tiden.

Der er deltagere fra flere forskellige klubber, en enkelt fra Skåne, men ellers fra danske modeljernbaneklubber landet over. Sidste år besøgte omkring 300 gæster den fine togbane i hallen ved Rynkevangskolen.

Modeltog er i den grad legetøj for de lidt ældre drenge, men der var også et par yngre imellem, der har fattet interesse for de små toge. 

”Det er hovedsagligt ældre, der har interessen, men vi har da også en enkelt ung med i klubben, ligeså har en af de andre klubber, der er her i dag. Men vi har altså en høj gennemsnitsalder i klubben,” siger Henning Lander, der er næstformand i Nordvestsjællands N-Modulklub.

Nordvestsjællands N – Modulklub holder til i Viskinge, og Kalundborg Model Jernbane Klub holder til i lokaler under Kalundborg Station.Nordvestsjællands N-Modulklub kan kontaktes via Facebook,klik her Kalundborg Model Jernbane Klub kan kontaktes via deres hjemmeside, Klik her

Modeljernbanens Dag har åbent frem til kl. 14 i dag, og igen i morgen fra kl. 10 -13 i hallen ved Rynkevangskolen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0