AnnonceLuk annonce




Præst erkender samleje med 13-årig

20-09-2016

Tømmerup Kirke

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundobrg.dk

Den tidligere præst i Tømmerup Kirke har netop erkendt at have haft samleje og anden kønslig omgang med en 13-årig pige, skriver tveast.dk.

Præsten har siddet varetægtsfængslet i snart tre måneder, og er yderligere sigtet for seksuelle overgreb mod flere børn i lokalområdet, hvor han har været præst ved den lokale kirke.

I retten i Holbæk erkendte han tirsdag at have haft samleje og anden kønslig omgang med en 13-årig pige. Derudover er præsten også blevet sigtet for at have haft analt samleje med en 13-årig dreng, men det nægter han sig skyldig i, skriver tveast.dk.

Den tidligere præst ved Tømmerup Kirke har dog også delvist kendt sig skyldig i at have haft et seksuelt forhold til en anden 12-årig dreng. Han er blandt andet anklaget for at have onaneret på den 12-årig dreng, og for at have leget forskellige seksuelle lege med ham. Ifølge sigtelsen skulle manden også have tilbudt at betale for seksuelle ydelser, og opfordret den 12-årige dreng til at sende nøgenbilleder.

I retten i Holbæk fremsatte anklageren tirsdag en begæring om at få præsten mentalundersøgt, skriver tveast.dk.

For knap en måned siden valgte politiet at ophæve navneforbuddet for netop at kunne efterlyse forældre og unge, der evt. har oplysninger om den tidligere præst i Tømmerup Kirke, der i øvrigt selv har taget sin afsked fra præsteembedet ved kirken, hvilket han fik tildelt med det samme.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0