AnnonceLuk annonce




To røvere truede med en pistol

21-12-2020

Af Jens Nielsen

Politiet søger fortsat efter to mænd, som lørdag aften begik røveri mod Rema 1000 på Klosterparkvej. Røverne truede en medarbejder ved bagdøren.

Midt- og Vestsjællands Politi sendte lørdag aften kl. 21.08 flere patruljer til Rema 1000 supermarkedet på Klosterparkvej, hvor der havde været røveri.

Politiet kan nu oplyse, at to maskerede røvere overraskede en medarbejder, der i forbindelse med arbejdet gik ud ad en bagdør. De to røvere truede med en pistol medarbejderen til at lukke dem ind i et baglokale, hvorefter de to maskerede røvere forlangte omsætningen udleveret. Med det kontante udbyttede flygtede de efterfølgende til fods væk fra supermarkedet, hvorefter personalet slog alarm.

Ingen led fysisk overlast under røveriet, hvor politiet nu efterlyser:

A: Mand, ca. 185 cm høj, Iført: Sort dunjakke, sorte adidas-bukser med 3 striber og sorte sko; 

B: Mand, Iført: Mørk trøje, sorte bukser og sorte sko. De talte dansk og truede med en pistol under røveriet. 

Efter et par timers undersøgelser i supermarkedet og eftersøgning af røverne i området afsluttede politiet arbejdet på og ved gerningsstedet, men uden at finde røverne. Politiet afventer nu resultatet af de eventuelle tekniske spor, som blev sikret fra supermarkedet efter røveriet.
Politiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der i området har bemærket de to røvere enten før eller på flugten efter røveriet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0