AnnonceLuk annonce




To mænd varetægtsfængslet, sigtet for grov vold og trusler

28-12-2020

Af Jens Nielsen

To mænd fra Gørlev er varetægtsfængslet frem til den 12. januar, sigtet for grov vold og trusler mod en 35-årig mand.

En 35-årig mand fra Gørlev er indlagt, efter han flere gange hen over den 26. og 27. december blev overfaldet og tævet i sit hjem, hvor manden blev slået og sparket gentagne gange. Han blev herunder slået med en kæde, fik et skab over sig og røg ned af en trappe under overfaldet, hvor han fik alvorlige skader, som dog ikke var livstruende. Han blev under overfaldet truet med et skydevåben. 

En 31-årige mand og en 32-årig mand fra Gørlev blev efterfølgende anholdt i sagen og mandag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, sigtet for grov vold og trusler.

Nu har dommeren bestemt, at de to mænd er varetægtsfængslet frem til den 12. januar.

Hvad der præcis er sket mellem de tre mænd, ønsker politiet ikke at sætte ord på, blot at de kender hinanden, og at alle tre i forvejen er kendt af politiet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0