AnnonceLuk annonce




To mænd anholdt efter brandstiftelse på tankstation

22-12-2018

Af Jens Nielsen

To mænd fra Kalundborg er anholdt efter at de natten til lørdag forsøgte at sætte ild i et skur på tankstationen Circle K på Esbern Snaresvej i Kalundborg.

Midt- og Vestsjællands Politi fik natten til lørdag, kl. 03.13 en anmeldelse om, at to mænd var i færd med at sætte ild til et skur på tankstationen Circle K på Esbern Snaresvej i Kalundborg.

Politiet kunne pågribe de to mænd på henholdsvis 29 og 31 år på fersk gerning, mens de var ved at sætte ild til skuret, ved at fylde avispapir ind i skuret og antænde det.

Mandskab fra Vestsjællands Brandvæsen blev tilkaldt, som hurtigt fik ilden slukket, men for at være sikre på at der ikke var flere gløder, blev skuret skilt ad.

De to anholdte, som er fra Kalundborg, blev taget med på stationen. De er blevet sigtet for forsættelig brandstiftelse og skal afhøres i løbet af lørdag formiddag.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0