AnnonceLuk annonce




Har åbnet to kviktest-centre mere i Kalundborg Kommune

09-03-2021

Af Jens Nielsen

Med åbning af 45 nye kvikteststeder er det nu blevet endnu lettere for borgerne i Region Sjælland at få foretaget en test med de nye kviktest. I Kalundborg Kommune er to nye kviktest-centre klar.

Det er nu blevet lettere for borgerne i Region Sjælland at blive testet for COVID-19. Med åbningen af 45 nye kvikteststeder, som alle bruger den nye og mere behagelige kviktest, understøtter regionen og kommunerne sundhedsmyndighedernes anbefaling om, at borgere, som går på arbejde eller i skole, skal lade sig teste to gange om ugen. Det er en vigtig forudsætning for genåbningen af samfundet.

I Kalundborg Kommune er to nye kviktest-centre åbnet, det ene i Høng-Hallen, det andet i Svebølle-Hallen, som er et supplement til kviktestcentret på Slagelsevej 121 i Kalundborg.

I Høng-Hallen er det muligt at blive testet på mandage, onsdage, fredage og lørdage. Der er åbent i tidsrummet 9-19.

Der vil tillige være muligt at blive kviktestet i Svebølle-Hallen på tirsdage, torsdage og søndage. Der er åbent i tisrummet kl. 9-19.

I Kalundborg er kviktestcentret på Slagelsevej 121 fortsat åbent alle ugens dage fra kl. 8-20.

Ingen af stederne skal der på forhånd bestilles tid til test, borgerne møder blot op i åbningstiden.

Det finmaskede net af kvikteststeder med fri adgang for borgerne skal sikre en endnu bedre udnyttelse af testkapaciteten. Teststederne supplerer de stationære testcentre med PCR-test samt den løbende testindsats af frontpersonale på plejehjem, i hjemmeplejen, på sociale bosteder samt på skoler og uddannelsessteder, som Region Sjælland og de 17 kommuner samarbejder om.

Kviktestene er et effektivt våben til inddæmning af eventuel smitte, fordi de hurtigt giver svar på, om man er smittet eller ej. Men i bekæmpelsen af diverse COVID-varianter er det nødvendigt at opretholde en høj kapacitet af både kviktest og PCR-test. Ved en positiv kviktest, skal borgeren nemlig også have udført en PCR-test. Det er kun PCR-testen, der kan sige noget om, hvilken corona-variant, personen er smittet med.

Region Sjælland har pr.1. marts fået stillet 50.000 daglige test til rådighed, fordelt på 22.000 PCR-test og 28.000 kviktest. Alle kviktest er af den nye slags, hvor borgerne podes i de ydre næsebor, og podepinden skal derfor ikke lige så langt ind i næsen, som de tidligere kviktest mange fandt ubehagelige.

Adresser og åbningstider for regionens kvikteststeder kan ses her: https://www.falck.dk/foerstehjaelp/saadan-goer-du/fokus-paa-covid-19/coronatest_privat/

 

 

 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0