AnnonceLuk annonce




To drenge på farefuld sejlads ved havneparken

29-06-2019

Et par store drenge hjalp politiet med at få optimistjollen på land og tilbage hvor den hører til på legepladsen i havneparken. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

To 13-årige drenge fik en påtale af politiet efter at de havde taget en jolle og var sejlet ud i havnebassinet ved havneparken.

Fredag eftermiddag blev politiet tilkaldt til havneparken af en borger, som var bekymret over to unge menneskers sejlads i en gammel optimistjolle ud for havneparken.

De to 13-årige drenge havde taget optimistjollen som lå fortøjet neden for havneparken og var sejllet ud til de to pontonbroer i havnebassinet, uden årer, sejl og uden redningsvest.

Optimistjollen er gammel og indgår som en del af legepladsen i havneparken, men er åbenbart blevet båret ned til vandet, og det fik de to 13-årige til at tage sig en sejltur, men det er altså ulovligt.

De to 13-årige drenge fik en påtale fra betjentene. Samtidig blev deres forældre kontaktet af politiet og de sociale myndigheder blev orienteret om unoderne.

Ingen kom til skade, men det kunne være farligt for de unge, der uden træning eller redningsveste var taget på sejlads uden opsyn af voksne. 

Et par store drenge hjalp politiet med at få optimistjollen på land og tilbage hvor den hører til på legepladsen i havneparken.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0