AnnonceLuk annonce




To af landets sejeste stemmer mødes i Kalundborg

15-05-2021

Michelle Birkballe og Rock Nalle gæster endnu engang JUVI Klubben. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

To af landets absolut sejeste stemmer mødes, når Michelle Birkballe inviterer hele Danmarks Rock Nalle med i JUVI klubben den 26. maj.

Det bliver lidt af et højspændt musikalsk stævnemøde, når bluesdronningen Michelle Birkballe, onsdag d. 26. maj, går på scenen i JUVI Klubben i Bredgade, Kalundborg, sammen med Danmarks ældste rock' n' roll' er, Rock Nalle. 

Det er to forskellige generationer der mødes, men musikalsk er rødderne solidt plantet det samme sted - nemlig i den sorte amerikanske musik - rock ‘n' roll, soul og blues.

Michelle Birkballe og Rock Nalle gæstede også JUVI Klubben i februar 2019, og her var alle billetter revet væk.

Bland lidt Bonnie Tyler, lidt Bonnie Raitt, et stænk af Brenda Lee og en smule Sam Cooke, så får du lyden af Michelle Birkballe, helt utroligt meget lyd i en lille krop

Som Michelle siger “dette er også en hyldest til Nalle – det har han sgu fortjent. Jeg har samlet et hold af musikere, der har spillet med ham igennem tiden og som virkelig mestrer lige præcis denne genre. Det bliver ikke bedre, så I kan godt glæde jer! Det er once in a lifetime”.

Bandet som bakker Michelle Birkballe og Rock Nalle op, er: Ulrik Bust, sax, Jakob Baumgartner, guitar, Josef Baumgartner, piano, Jakob Skytte, bas og Eddi Jarl, trommer.

I billetprisen til arrangementet d. 26. maj, er inkluderet tre stykker smørebrød, og billetterne er til salg hos Alfa Optik.

 

Annoncørbetalt indhold


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0