AnnonceLuk annonce




Tilflyttere inviteret på tur rundt i kommunen

22-09-2019

Tilflyttere til Kalundborg Kommunen fik en rundvisning im det naturskønne område Loch Ness. Foto: Jens Nielsen

Af Jens  Nielsen

To gange om året inviterer Kalundborg Kommune tilflyttere på en bustur rundt i kommunen, hvor de kan lære kommunen bedre at kende, og samtidigt møde andre, der er nye i kommunen. Lørdag oplevede omkring 30 tilflyttere bl.a. Loch Ness og Fugledegård ved Tissø.

Omkring 2000 borgere flytter hvert år til Kalundborg Kommune, og nogenlunde det samme tal er der af borgere som fraflytter kommunen. Kalundborg Kommunen vil gerne byde de nye borgere velkommen, og inviterer derfor, forår og efterår, på en bustur rundt i kommunen for dem som har lyst.

Lørdag var omkring 30 nye borgere, unge, ældre og dem midt imellem, med på bustur rundt i kommunen med start fra havneparken. Første stop på turen var det naturskønne område Loch Ness i Spangsbro, hvor Jørn Pedersen fra Loch Ness venner guide deltagerne rundt i området.

Vi har ikke fortrudt

Med på tilflytter turen var Helle Jensen og Søren Andersen, der er flyttet til Røsnæs fra Greve, og er meget begejstret for området.

”Det er dejligt at være flyttet til Kalundborg, der er frisk luft, fred og natur,” fortæller parret, som arbejder i henholdsvis Køge og Holbæk.

”Vi sad og kikkede på nettet efter et nyt hus, og her var lige det hus vi godt kunne tænke os, derfor blev det Kalundborg, og det har vi ikke fortrudt,” siger Søren Andersen.

Parret synes det er en god ide at Kalundborg Kommune inviterer tilflyttere på en tur rundt i kommunen.

Efter rundtur i Loch Ness kørte deltagerne videre forbi Novo sitet og til Formidlingscenter Fugledegård ved Tissø, hvor der bl.a. blev budt på kaffe og sandwich. Inden bussen satte deltagerne af i havneparken igen, var de nye borgere forbi højbyen hvor museumsleder Mads Findal Andreasen bød på en guidet tur.

Normalet er det borgmester Martin Damm som er guide på velkomstturene, men han var lørdag forhindret på grund af Venstres landsmøde, derfor var det direktør i Kalundborg Kommune, Michel van der Linden, der fortalte tilflytterne om kommunen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0