AnnonceLuk annonce




Tidligere sygehus udsat for groft hærværk

29-08-2019

Tirsdag eftermiddag blev der begået groft hærværk på det tidligere sygehus i Kalundborg. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag formiddag fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at der var lavet groft hærværk på det tidligere sygehus, beliggende på Nørre Allé i Kalundborg tirsdag eftermiddag.

Kl. 10.54 fik politiet en anmeldelse om, at der var blevet begået groft hærværk på det nedlagte Kalundborg Sygehus tirsdag omkring kl. 16.45. En patrulje blev sendt til stedet for at undersøge sagen nærmere. 

Ukendte gerningsmænd havde skaffet sig adgang til bygningerne, og havde raseret stedet. Loftsplader og lamper var blevet knust, der var kastet rundt med inventaret og flere pulverslukkere var blevet tømt ud i flere lokaler.

Politiet efterforsker nu sagen, og søger i den forbindelse vidner. Borgere, der har bemærket personer eller køretøjer omkring det nedlagte sygehus tirsdag eftermiddag, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

De nuværende ejere af det tidligere Kalundborg Sygehus er Ejendomsselskabet Kalundborg P/S

 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0