AnnonceLuk annonce




Kalundborg giver plads til seksuelle forskelligheder

24-08-2019

Anne-Sofie Larsen (tv) og Emmelie Melskens er begge medlem af LGBT+ Ungegruppe Vestsjælland (LUV). Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Det er ikke altid lige let ikke at passe ind i samfundets kasser. Men hvorfor skal man også det? En gruppe unge har startet foreningen LGBT+ Ungegruppe Vestsjælland (LUV), hvor alle er velkomne uanset seksualitet, køn, religion osv. 

At skille sig ud kan være rigtig svært. Især, hvis man er ung og ikke har nogen, der forstår en. Ikke har nogen, der lytter uden at dømme, og det er der desværre flere unge i Kalundborg, og mange andre steder i Vestsjælland (samt i resten af verden), der oplever. Den enkelte har brug for, at træde ind ad døren et sted, hvor man er accepteret allerede, inden man træder over dørtærsklen, og det er man i den nye forening LGBT+ Ungegruppe Vestsjælland (LUV), der holder til i Klubhuset på Vester Havnevej, lige over for Kalundborg Havnepark (det tidligere Multihus).

Der er ingen tvivl om, at det har været en god idé at danne foreningen, da mange unge mennesker helt ned til 13-14 års alderen kan have svært ved at finde sig selv, fordi de ikke har nogen at tale med om deres tanker og følelser. Alle har brug for fælleskskabet, der er sjældent undtagelser. Men hvis man føler, at man ikke passer ind i noget fælleskab, kan livet være svært, og mange unge får derfor ’ondt i livet’. 

Ingen regnbueflag i Kalundborg

”Vi snakkede om, at der ikke var noget sted at være for de unge, der netop ikke passede ind. Dem, der er homoseksuelle, panseksuelle, biseksuelle osv. Vi henvendte os derfor til Pylle, fordi vi vidste, at hun var lesbisk. Hun sagde, at vi skulle søge de steder, der havde regnbueflaget i Kalundborg, men de findes bare ikke,” siger 18-årig Emmelie Melskens, der også er lesbisk.

Pylle Quaade underviste på det tidspunkt på Produktionsskolen, og var forundret over, at der intet sted var for de unge, hvoraf flere var frustrerede over, at de ikke følte, at de hørte til nogle steder. De kunne ikke være sig selv, og intet fælleskab at træde ind i. 

”Jeg var meget forundret over, at der ikke var et sted, og tænkte, at det må vi gøre noget ved. Jeg har altid været en, der havde gang i mange projekter, og derfor var det her også noget, jeg gerne ville være med til, men det ramte mig jo også, fordi jeg selv er lesbisk. Jeg sprang dog ud i en sen alder, og har aldrig haft de store problemer med det, men at være ung i dag og føle, at man ikke har nogen, der forstår en, det går ikke. Derfor startede vi med at danne en gruppe for et halvt års tid siden, hvor vi mødtes på Kings Pub til at begynde med. Men så kontaktede jeg kommunen, og vi måtte benytte deres Klubhus her i Kalundborg. Vi har netop stiftet en forening, og er godt 30 medlemmer nu,” fortæller 56-årig Pylle Quaade, der er idémager bag LUV.

Her er jeg mig selv

De er godt 30 i foreningen, som kommer forskellige steder fra i kommunen, enkelte også fra andre kommuner i Vestsjælland. De mødes hver tirsdag eftermiddag, hvor de ofte er omkring 10-12 stykker, der hygger i klublokalerne, hvor de kan spille billard, se film,tegne, spille spil, lave mad og ellers bare snakke og lytte til musik. Alle er velkomne i foreningen, og ambitionen er, at blive stedet for de unge minoritetsgrupper i Vestsjælland. Men man behøver dog ikke tilhøre en minoritetsgruppe for at komme i foreningen. Så længe man har et åbent sind, kan man deltage.

Henrik Thomsen på 31 år er tilflytter og homoseksuel. Han fandt foreningen via Facebook, hvilket flere har gjort. Han er en af dem, der ofte kommer og hænger ud sammen med de unge, fordi han ved, hvor vigtigt det er at have nogle at snakke med, når man går og tumler med nogle ting, som ikke altid er lette, især ikke som ung. Henrik Thomsen kunne nemlig ikke finde et miljø, hvor han passede ind, da han var ung, og han forsøgte at begå selvmord som 15-årig, men fortrød. Forældrene opdagede det aldrig. Som 26-årig forsøgte han igen, da han tog smertestillende piller. Det blev dog opdaget af kusinen, der kørte ham til psykiatrisk skadestue. 

”Jeg har vidst, at jeg var homoseksuel, siden jeg var 13 år, men sagde aldrig noget, da jeg ville blive smidt ud hjemmefra. Jeg fortalte først folk det, da jeg var 26. år, så jeg ved, hvad det betyder, at gå med den slags alene. Jeg havde heldigvis en kusine, som nærmest er en søster for mig, og hun var der for mig. Men ellers havde jeg ingen at tale med om alle de tanker, man har, når man bare er 13 år, og ikke er helt som alle andre omkring en, og derfor ikke har følelsen af at passe ind nogle steder,” fortæller han.

Zindy Holmberg på 19 år, der også kommer i klubhuset, forsøgte at springe ud fra en altan, fordi hun var deprimeret og havde det svært med sig selv, men en ven fik hende på psykiatrisk skadestue. ”Jeg havde brug for et sted, hvor jeg kan være mig. Hvor man accepterer mig, som jeg er. Når jeg er i skole er jeg ikke rigtig mig. Ikke helt. Men det er jeg her.”

Mere accepteret i bymiljø

I det hele taget er der bred enighed om, at det er lettere at blive accepteret i et bymiljø, end i provinsen, hvis man er anderledes. Det behøver ikke være hatecrimes, det kan "bare" være blikke og hvisken, der er hårdt, hvis man skiller sig ud fra mængden.

Maria Ebert på 19 år føler ofte, at folk er meget dømmende over for hende. De ældre kigger og snakker, og de yngre er ofte dem, der siger et eller andet dumt. ”Jeg har fundet ud af, at jeg er panseksuel, men mange mener bare, at det er en fase, man skal igennem, den hører man ofte,” fortæller hun.

17-årig Caroline er kommet i foreningen i et stykke tid, og hun er blevet meget gladere efter, at hun har fundet nogle, der forstår hende: ”Det har klart hjulpet mig at komme her. Jeg er blevet meget gladere, fordi alle er så glade her, og der er plads til at være sig selv.”

Heldigvis ikke mange hatecrimes

Generelt oplever de unge i Kalundborg ikke hatecrimes, fordi de er homoseksuelle, transseksuelle eller noget tredje. Men folk kigger, hvisker og griner, og især til arrangementer som Kalundborg Rock’er kan der forekomme ubehagelige episoder. 

”Vi har oplevet nogle gange til Kalundborg Rock’er, at blive kaldt ’lebbekællinger’, ’homoer’ og en masse andre grimme ting. Jeg har temperament, så jeg bliver sur, men jeg ignorerer det alligevel, fordi jeg ikke vil synke til deres niveau,” siger Emmelie Melskens, og bliver suppleret af Anne-Sofie Larsen: ”Det er et frit land, og vi generer ikke nogen, så jeg beder dem om at lade os være i fred, hvilket alle desværre ikke forstår.”

Angst for det uvante

Alle er også enige om, at det handler om angst for det uvante, når mennesker reagerer skidt på det eller dem, der er anderledes. De kender alle følelsen af, at folk reagerer skidt på, at de er anderledes på nogle punkter, og bl.a. derfor har de unge nu sammen med Pylle Quaade, stiftet LUV, så de kan hjælpe andre i samme båd, men også for at informere det omkringliggende samfund om, at det er okay at være anderledes - og de begynder med Vestsjælland.

”I bund og grund handler det om, at alle bør have et sted at være. Et sted, hvor de føler sig trygge, og hvor de kan være sig selv. Vores miljø er et skrøbeligt miljø, og vi er derfor nødt til at få fat i alle de unge derude, der går rundt og har det skidt, fordi de ikke føler, at de passer ind nogle steder,” siger hun.  

Kalundborg på landkortet

”Kommunen har givet grønt lys, og vil gerne at foreningen tager teten på at synliggøre problemet. Vi vil gerne synliggøre os i bybilledet, så vi får fortalt så mange, som muligt, at der er et tilbud. De unge vil også gerne ud på skoler og fortælle om, hvordan det er, ikke altid at passe ind, fortæller Pylle Quaade. 

Planen er, at LUV skal have en bod på både Vig Festival og Kalundborg Rock’er næste år. Ligesom de skal sammen til Pride i København. Derudover planlægger de foredrag og Drag Queen show til efteråret. 

”Vi vil gerne have Kalundborg/Vestsjælland på landkortet i forhold til at vise, at også herude er man velkommen, selv om man måske ikke er helt som alle andre. Vi tænker at lave nogle regnbue klistermærker til butikkerne, som de kan klistre i vinduet, så de indikerer, at de er ’gay-friendly’. Vi arbejder også på, at vi skal lave noget i forhold til den store World Pride i 2021, hvor der kommer rigtig mange udenlandske gæster til Danmark. De kan jo ikke alle bo i København. Nogle af dem skal vi have indlogeret herude hos værtsfamilier, så vi kan også her kan få Kalundborg på kortet, og få dannet venskabsbyer,” slutter Pylle Quaade. 

Vil man vide mere om LUV kan man finde dem på LGBT+ Ungegruppe Vestsjælland på Facebook, eller komme forbi en tirsdag eftermiddag kl. 16, hvor de mødes i Klubhuset på Vester Havnevej i Kalundborg. Ligesom de også netop nu åbner op for, at alle unge i kommunen kan komme til Fredags Café i Klubhuset kl. 15 – 20. 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0