AnnonceLuk annonce




´Tændstikmandens´ forsvarer var inhabil

22-10-2018

Af Jens Nielsen

Retsmødet fredag eftermiddag mod ’Tændstikmanden’ blev mere langvarigt end planlagt, forsvarsadvokaten var nemlig inhabil, og en anden advokat måtte tilkaldes.

Den 51-årig mand fra Kalundborg, med tilnavnet ’Tændstikmanden’, der blev anholdt natten mellem torsdag og fredag ved en børneinstitution på Lupinvej, hvor han blev tilbageholdt af en vægter fra Team Safety, som mistænkt for at have puttet en tændstik i dørlåsen, blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holbæk.

Retsmødet blev dog mere langvarig end planlagt, fordi den først tilkaldte forsvarer måtte erklære sig inhabil i den konkrete sag, fordi forsvareren på sit kontor på et tidligere tidspunkt også havde fået stukket tændstikker i dørlåsen. Retten måtte tilkalde en ny forsvarer, så grundlovsforhøret kunne gennemføres som planlagt.

Den 51-årige mand blev ved retsmøde sigtet for flere tilfælde af hærværk ved at putte tændstikker i dørlåse forskellige steder i Kalundborg gennem de seneste måneder. Den 51-årige blev varetægtsfængslet i surrogat foreløbigt frem til den 13. november 2018.

Læs også: ´Tændstikmanden´ taget på fersk gerning



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0