AnnonceLuk annonce




’Tændstikmanden’ varetægtsfængslet

19-10-2018

Vægter Michael Petersen fra Team Safety tog 'Tændstikmanden' på fersk gerning natten til fredag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den 51-årige mand fra Kalundborg som natten til fredag blev anholdt, mistænkt for de flere hundrede tilfælde af hærværk mod låsecylindre, er fredag ved retten i Holbæk blevet varetægtsfængslet til d. 13. november.

Det var vægter Michael Petersen fra det lokale vagtfirma, Team Safety, som tog ’Tændstikmanden’ på fersk gerning ved Lupinvejens Børnehave lidt i et, natten til fredag.

Den 51-årige mand fra Kalundborg, som har fået tilnavnet ’Tændstikmanden’ har igennem flere måneder stukket tændstikker, tandstikker og små søm i mere end 300 låsecylindre rundt om i Kalundborg. Det er både gået ud over private, institutioner, firmaer og offentlige bygninger, hvor bl.a. medarbejdere i mange tilfælde har stået uden for døren og ikke har kunnet komme ind og passe deres arbejde.

Nu ophører hærværket formentligt, efter at retten i Holbæk har varetægtsfængslet den 51-årige frem til d. 13. november.

Læs også: ´Tændstikmanden´ taget på fersk gerning



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0