AnnonceLuk annonce




Tænder op i grillen til helstegt pattegris

21-04-2021

Tina Thrysøe er igen klar til at servere for gæsterne i Café Dyrehøj på Røsnæs. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Hos Café Dyrehøj på Røsnæs er man igen mere end klar til at tage imod gæsterne. Store Bededag serveres der helstegt pattegris.

Caféer, restauranter og barer har i dag slået dørene op for gæsterne efter at have været nedlukket siden før jul. Hos Café Dyrehøj er der glæde over, at gæsterne igen kan nyde god mad såvel ude som inde.

”Det har været mega hårdt, men nu er vi så klar, nu kan kunderne bare komme og vi glæder os, jeg har det næsten som da vi åbnede for fire år siden – og der er næsten lige så lidt penge i kassen som dengang,” fortæller Tina Thrysøe, indehaver af Café Dyrehøj, og fortsætter,

”Vi skal nok tjekke coronapas, men reglen om bestilling 30 min før er lidt mærkelig, jeg kan ikke rigtigt forstå det, men det er der jo heller ikke så mange andre der kan, det giver ingen mening.”

Café Dyrehøj er klar med et helt nyt frokostkort fra i dag d. 21. april, og så serveres der helstegt pattegris med tilbehør Store Bededag den 30. april mellem kl. 13 og 15.

”Interessen for helstegt pattegris er stor, vi har allerede så mange bestillinger, at vi har bestilt endnu en pattegris til den dag,” fortæller Tina Thrysøe.

Café Dyrehøj har et par gange tidligere serveret helstegt pattegris med stor succes.

Aftenåbent

Normalt har Café Dyrehøj åbent for frokostservering, men i forbindelse med Kr. Himmelfart, d. 13.-14. 15. maj og i forbindelse med pinsen d. 21.-22. og 23. maj vil der også være mulighed for at nyde den gode mad om aftenen, og til Mors Dag d. 9. maj serveres en brunchtallerken.

Se mere på facebooksiden for Café Dyrehøj, klik her


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0