AnnonceLuk annonce




Syngende forbrydere på Postgaarden

16-10-2020

Fangekoret kommer til Kalundborg søndag d. 25. oktober.

Af Jens Nielsen

Fangekoret står på scenen på Postgaarden søndag d. 25. oktober kl. 15. Der er Kalundborg Blues- og Jazzclub der står bag arrangementet.

I de sidste 12 år har Fangekoret sunget for fulde huse rundt i hele Danmark og der er lange ventelister på deres optræden. Søndag d. 25. oktober kl. 15 står de på Postgaardens scene med velklingende toner fra de hardcore sangere.

Det er Kalundborg Blues- og Jazzklub som har inviteret Fangekoret til Kalundborg.

Koret optræder med sange, som korsangerne selv har skrevet samt information om korets virke og livet bag murene. Teksterne er vedkommende og handler om skyld, tro, fejltrin, tilgivelse, had, håb og anger.

Louise Adrian har i mere end 22 år været ansat i Kriminalforsorgen, hvor hun har spillet, sunget og skabt musik med nogle af landets hårdeste kriminelle i Vridsløselille Statsfængsel. Det er på den baggrund at hun har startet Fangekoret, som tæller både nuværende indsatte og ex-indsatte. Ydermere har hun også været primus motor for Café Exit, som er en organisation der tager sig af indsatte og ex-indsatte og prøver at hjælpe dem til en kriminalitetsfri hverdag.

Det er blevet til mere end 500 kirkekoncerter i de sidste 12 år og der er pt. 2 års ventetid på at få besøg af Fangekoret.

Billetter til koncerten sælges ved indgangen på dagen, og dørene åbner kl. 14

Se mere - klik her


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0