AnnonceLuk annonce




Syng med på Disney covernumre

25-09-2018

’De Uslebne Diamanter’ spiller på Musisk Skole søndag den 7. oktober.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk 

’De Uslebne Diamanter’, der spiller danske Disney covernumre, spiller for børnefamilier søndag den 7. oktober, på Musisk Skole i Kalundborg.

Disney tributebandet spiller danske Disney covernumre klædt ud som de kendte Disney-figurer. Det er en 9-mands musikgruppe, som spiller op til fest med alle børnenes yndlingshits fra de kendte tegnefilm som Junglebogen, Aristocats, Aladdin, Løvernes konge, Tarzan, Frost og Moana.

Disney hitter

Der er masser af sange at synge med på for børn og Disneyfans i alle aldre. De Uslebne Diamanter synger på dansk, så selv de mindste kan være med.

”Vi spiller især koncerter for børnefamilier, sidst i et børnekulturhus i København, men det sker også, at vi spiller til en gymnasiefest, men hvis man elsker fest, glæde og Disney, så vil man ikke gå glip af De Uslebne DiamanterSå kom og syng dig hæs til dine yndlings Disney sange,” siger Henriette fra bandet,

Koncertåret for børnefamilier er i gang

Koncerten er den anden af sæsonens mange familiekoncerter søndag eftermiddage. Fire af dem er arrangeret sammen med og med tilskud fra det nationale kompetencecenter "Levende Musik i Skolen". Det er også Kalundborgs samarbejdspartner, når det gælder skolekoncerter. 

Disse familiekoncerter kan vi kun tilbyde, fordi vi også afholder skolekoncerterDet er anderledes musikoplevelser, musik i superkvalitet spillet i børnehøjde. Disse udvalgte luksus-smagsprøver på skolekoncerter er med Phønix, Badulja, Ulla Abdullas Cocobongoband og Svøbsk. Vi laver en musikalsk brobygning mellem skole, børnehave og familier, hvor de ældste børnehavebørn i trygge rammer med mor, far og bedsteforældre får mulighed for at få en smagsprøve på de koncertoplevelser, der venter dem i skolelivet. Og de yngste skoleelever får mulighed for at vise forældre og bedsteforældre en flig af de alsidige, musikalske oplevelser, de får i skoletiden,”fortæller børnekulturkonsulent Søren Vind.

På sæsonens program er også et par koncerter med børnenes hjertevenner fra DR's Ramasjang. Det er Rosa & Rouladebandet, som kommer til november, og Kalle & Meks Abe Show med Kalle Mathiesen, den splittergale trommeslager fra "Kalles World Tour". Han kommer med et show sammen med Mek Pek til marts. 

Koncerten er åben for alle, også voksne uden børn. Billetter kan købes ved indgangen, eller på kalundborgbib.dk. Det er Den Kulturelle Rygsæk og Koncertudvalget, som står bag arrangementet.

Billetsalget til de øvrige koncerter er også i gang.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0