AnnonceLuk annonce




Svaner på vejen

21-06-2021

Mandag eftermiddag gik svanemor - eller svanefar af sted med sine to svaneunger midt på Asnæsvej. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk 

Mandag eftermiddag blev trafikken på Asnæsvej afbrudt, da en svane, sammen med sine to svaneunger, valgte at spadsere af sted midt på vejen.

Heldigvis var trafikanterne meget hensynsfulde, og bremsede pænt ned og kørte i en stor bue udenom svanemor, der vraltede af sted med sine to unger midt på vejen på Asnæsvej. Indimellem gik hun i den ene side af vejen, og indimellem i den anden side af vejen. 

Men ind i rabatten, på fortov eller cykelsti havde hun i hvert fald ikke lyst til. Derimod fik hun lyst til at lægge sig på vejen for at hvile lidt. Den lille svanefamilie var set i morges i Årby, så de har også gået et stykke vej, og derfor var de naturligvis trætte, og måtte hvile undervejs. Derudover var der to svaner og fem svaneunger i morges, hvor svanemor - eller far kun fulgtes med to i eftermiddag.

På et tidspunkt kom en mand kørende forbi. Han holdte ind, og havde succes med at få de tre væk fra vejen, så bilerne igen kunne køre uden at være bekymrede for at køre svanemor eller de små svaneunger ned.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0