AnnonceLuk annonce




Svært bevæbnet politi rykkede ud til falsk anmeldelse

29-03-2020

Video: Michael Johannessen

Af Jens Nielsen

Søndag eftermiddag modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om skyderi i Snertinge. En person fra lokalområdet er anholdt.

Svært bevæbnet politi var søndag eftermiddag kaldt til en beboelsesejendom i Snertinge, hvor der var anmeldelse om, at en person var skudt i skulderen med et haglgevær, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Men skyderiet viste sig at være det pure opspind.

Der er ikke nogen der er blevet skudt, der er heller ikke blevet løsnet skud, oplyser politiet, som på stedet havde fat i flere personer, hvoraf anmelderen til skyderiet var spirituspåvirket.

Politiet ransagede efterfølgende stedet for våben, men fandt intet.

Det endte med, at politiet anholdte anmelderen, en 42-årig mand fra lokalområdet, og har sigtet ham for falsk anmeldelse.

Hvorfor den 42-årige valgte at anmelde et ikke-eksisterende skyderi er uklart, men manden sidder nu til afhøring hos Midt og Vestsjællands Politi.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0