AnnonceLuk annonce




Succesen gentages efter utallige opfordringer

27-01-2020

Af Jens Nielsen

Sidste år var de tre bands, Black Swingers, Lovebirds og Playband samlet til en forrygende aften i Juviklubben, nu gentages succesen d. 19. februar.

Tre af de bedste danseorkestre fra 70-80'erne, Black Swingers oprindeligt fra Føllenslev/Havnsø, Lovebirds oprindeligt fra Mørkøv/Knabstrup og Playband fra Gørlev, var yderst populære på Diskotek Møllebakken og i Juvi klubben dengang.

Sidste år blev de tre danseorkestre samlet for en aften, og det blev en stor succes med alle billeter solgt til arrangementet, nu er Juvi klubben klar til endnu et glad aften sammen med de tre populære bands, efter utallige opfordringer.

Onsdag d. 19. februar er Black Swingers, Lovebirds og Playband, klar til at gå på scenen i Juvi klubben i Bredgade, Kalundborg.

”Kom og deltag i en aften med masser af gode musikalske røverhistorier fra tiden på Møllebakken og Juvi klubben - og hvem ved, måske møder du gamle venner fra dengang,” opfordrer Juvi klubben.

Billetter er sat til salg hos Alfa Optik i Kordilgade og hos Allé Salonen på Nørre Allé.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0