AnnonceLuk annonce




En lidt anderledes studentereksamen er begyndt

21-05-2020

kontakt@tv-kalundborg.dk

Studentereksamen blev i går kickstartet med skriftlig dansk på Allikelund Gymnasium. En skriftlig eksamen som alle gymnasieelever i hele landet skal op til grundet nye ”Corona-bestemmelser” men dog med forskellige afsæt. Eksamen for Allikelunds gymnasieelever på HTX er rammesat til fem timer og på EUX til seks timer. Gymnasieeleverne kommer typisk op til skriftlig danskeksamen, også selvom der ikke er særlige bestemmelser, som i år i forbindelse med Corona. 

”Vi har haft ca. 40 elever til skriftlig dansk eksamen i dag, men med den kæmpe vækst, vi har oplevet i forhold til søgningen til Allikelund Gymnasium og med genoprettelsen af HHX i Kalundborg, vil det betyde dobbelt så mange elever til skriftlig eksamen i dansk, når vores kommende nye elever bliver afsluttende gymnasieelever, der skal til studentereksamen,” fortæller en stolt rektor på Allikelund Gymnasium, Karen Marie Christensen. 

Eleverne mødte ind i god tid med fuld strøm på computeren og med madpakkerne i orden. Lærerne fortæller, at den rolige start på eksamen er altafgørende for de fleste elevers evne til at kunne præstere optimalt. Kl. 9 gik eksamen i gang. Da klokken blev 14 sluttede eksamen for HTX- eleverne, og en time senere sluttede den for EUX. 

’’Vi håbede, at vores afgangseleverne kunne tage deres studentereksamen så normalt som muligt. Men under omstændighederne, synes vi, det er en fin løsning, at eleverne alligevel får lov til at vise deres værd i tre af fagene. Og med den fine plan for nødundervisning, har eleverne også mulighed for at forbedre karaktererne i de øvrige fag,’’ siger Karen Marie Christensen. 

Alle gymnasieelever skal op til to skriftlige og en mundtlig. Fælles for dem alle er, at de skal op i dansk skriftligt samt et andet såkaldt a-niveaufag (et fag de har haft alle tre år og derfor har på højeste niveau).  


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0