AnnonceLuk annonce




Strikkerebel gæster Kalundborg

04-03-2020

Onsdag den 25. marts kl. 19 til 21.15, slår Kalundborg Bibliotek, Klostertorvet 2 og LOF-Nordvestsjælland, dørene op for den passionerede strikkerebel Mette Larsen.

Mette har deltaget i Den Store Strikkedyst i 2015, og ord som grænseløs, rebelsk og vild er blevet brugt i forbindelse med Mettes strik. Opskrifter er ikke det der fylder mest, når Mette går i gang. Men kreativitet, nydelse, glæde og sjov er indgangsvinklen til nye projekter. Genbrug, værkstedsfund, der er ingen grænser for det, som kan bruges og strikkes. Den meditative indgang til strikken har også stor betydning for Mette, idet hun også ser strik som en måde at klare en stresset hverdag.

Mette Larsen har meget på hjerte og er en strikkerebel helt ind i hjertet. Hun har mange ting på sinde som jeg gerne vil dele med mange flere mennesker.

Mette bryder alle regler i strikkens, ja håndarbejdets verden. Alt det vi plejer får lige en rusketur. Hvem har lavet alle de regler som der kastes rundt med? Ingen vil stå ved det. Mette Larsen siger hun vil kæmpe for, at strikken tilhører os alle, det er slut med pind 3 gråt garn og 8 siders opskrift. Der findes andre måder, og andre indgangsvinkler til at lege med strik og håndarbejde. Alle har ret til at være kreative, nyde det og være stolte af det de laver. Mette Larsen berører også under foredraget, hvordan man kommer tilbage til livet, når man tror det er slut. Det er med et tvist af humor, men alvoren skinner også igennem.

Billetter til foredraget købes via www.kalundborgbib.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0