AnnonceLuk annonce




Video: Hvordan ser et stykke hjortevildt ud indvendig?

20-10-2018

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Kattrup Gods havde lørdag formiddag inviteret børn og voksne til at se hvordan et stykke hjortevildt ser ud indvendig. To dyr, skudt tidlig lørdag morgen, blev forlagt ved Strids Mølle af Jakob Bak, skytte på Kattrup Gods.

Omkring 50 børn og voksne var mødt op til arrangementet ’Oplev et stykke hjortevildt inden i’, en rigtig hyggelig og lærerig dag, for både store og små, hvor skytte Jakob Bak fortalte om vildt i skoven ved Kattrup Gods, inden de to hjorte, blev skåret op, skinnet revet af og dyrene parteret.

Hvert år skydes der omkring 40-50 stykker hjortevildt af de ca. 250 stykker der findes i Kattrups skove for at holde bestanden sund.

"Vi ved alle sammen godt, at når vi spiser kød, så kommer det fra et dyr, der er blevet aflivet. Men mange af os ved ikke, hvor dyret kommer fra, og hvordan det har haft det.” fortalte Jakob Bak og fortsatte.

"Det er de færreste af os mennesker, der ser dyret, før det ligger i supermarkedets køledisk.”

De mange fremmødte fik en naturoplevelse ud over det sædvanlige ved Strids Mølle, som blev sluttet af med grillede vildtpølser og snobrød.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11674