AnnonceLuk annonce




Stort opbud af politi og redningsfolk

30-08-2016

P-Pladsen ved den offentlige strand i Saltbæk dannede base for den store omfattende samarbejdsøvelse. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

Et skib med 17.000 tons olie ombord i brand i farvandet mellem Røsnæs og Sejerø, syv mand ombord, hvoraf den ene savnes, heldigvis var der kun tale om en øvelse.

Der var masser af udrykningskøretøjer gennem Kalundborg sidst på formiddagen tirsdag, masser af politi, brandvæsen og redningsbåde, der kørte til stranden ved Saltbæk.

Der var tale om omfattende samarbejdsøvelse mellem Midt- og Vestsjællands Politi, Vestsjællands Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen, endvidere indgik der en helikopter og skibe fra flåden i det store set up, der startede med en melding om en mulig olieforurening ved Saltbæk. De første politifolk og indsatslederen fra Vestsjællands Brandvæsen kørte til Vrøj, hvor de første observationer blev gjort, herefter blev der oprettet en såkaldt KST (kommandopost) på P-pladsen ved Saltbæk Strand, hvor politiets indsatsleder styrede slagets gang.

Flere politifolk kom til, sammen med redningsbåde fra Vestsjællands Brandvæsens stationer i Kalundborg og Asnæs samt Beredskabsstyrelsen.

I øvelsen deltog også mandskab fra politiets specialenhed, det maritime sikkerheds politi, som iført overlevelsesdragter steg ombord på en af brandvæsenets hurtiggående redningsbåde og blev sejlet ud til skibet der lå i farvandet mellem Røsnæs of Sejerø.

Formålet med øvelsen er at træne samarbejdet mellem de mange forskellige instanser som vil blive involveret i tilfælde af en katastrofe på vandet.

Øvelsen fortsætter onsdag, hvor der også kan forekomme en del udrykningskørsel i Kalundborg.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0