AnnonceLuk annonce




Stort kontantbeløb fundet i husholdningsmaskine

26-02-2019

Af Jens Nielsen

Et sekscifret kontantbeløb er fundet i en gammel husholdningsmaskine hos Spilopmagerne. Pengene er afleveret til politiet.

Mandag omkring middag henvendte to frivillige Spildopmagerne på Langagervej sig på Kalundborg politistation for at indlevere et sekscifret kontant pengebeløb som hittegods.

Pengene blev fundet i en gammel husholdningsmaskine i Spilopmagernes genbrugsforretning i Kalundborg. Maskinen kom ind i butikken i torsdags, hvor den blev indsamlet i en container på Kalundborg genbrugsplads på Asnæsvej. På genbrugspladsen har Spildopmagerne en aftale med kommunen om, at de får alle de effekter, som borgerne stiller i containeren til genbrug.

Da husholdningsmaskinen ikke virkede, kunne den ikke sælges og skulle derfor destrueres. I den forbindelse fandt personalet i butikken det store kontantbeløb, som de indleverede til politiet.

Pengene er nu i politiets varetægt, og vi vil forsøge at finde frem til pengenes ejermand. For at sikre os at pengene udleveres til rette ejer, kan politiet ikke komme med yderligere oplysninger om husholdningsmaskinen eller det eksakte beløb.

 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0